Verdenen i år 2059

Verdenen i år 2059 er noget anderledes end den verden vi kender i dag.
Det er en beskidt, varm og overfyldt verden. Med knapt 20 milliarder mennesker på kloden er pladsen efterhånden ret trang.
Intens overforbrug i starten af det 21. århundrede har ført til at der allerede omkring 2040 var begyndende resurseknaphed. I år 2048 blev de sidste fossile resursedepoter udtømt, og verdenen var nu 100% afhængig af strøm (fra vedvarende energikilder) og et effektivt genbrugssystem.

De sidste rester af kul, gas og benzin bliver forbudt at anvende og motorer som har forbrændingssystem (Benzin, diesel, gas ect) bliver strengt forbudt.
Store dele af verdens arbejdsstyrke bliver arbejdsløse da resurserne slipper op, men efter få år opstår en hel del geninvindingsfirmaer som begynder at tjene godt på at genbruge gammel affald. Genindvending bliver en guldgruppe og overalt i verdenen bliver der startet Opsamlingsfirmaer, som indsamler det Grønne Guld.
Forureningen.

Over 200 års intens afbrændingen af alle Jordens fossile resurser har gjort Jorden til et meget forurenet sted. Atmosfæren er fyldt med giftige gasser og luften er uren og ildelugtende.
De almindelige mennesker må finde sig i at få forpestet deres lunger, hvor imod de rige borgere har råd til iltmasker. Mange af verdens storbyer arbejder hårdt på at få bygget store kupler til at stoppe syreregn og det dårlige vejr. Flere og flere bygninger bliver udstyret med deres egne selvstændige uafhængige klimaanlæg, og de første byer med en selvstændig lukkede biosfære er under opbygning.

Atomkraft
Da de fossile brændstoffer (kul, gas og olie) slap op, og energimanglen var nærtstående kom der for alvor gang i brugen af atomkraft. Den forøgede brug af atomkraft medførte også en kraftig forøgelse i mængden af radioaktivt affald, og efter den del uheld og udslip er store dele af Jorden radioaktivt bestrålet.

Mutanterne
Radioaktivbestråling og kemiske udslip har gjort stor skade på den menneskelige befolkning. (Større skade end den moderne medicin kan helbrede) Uhyggelige mutationer ses dagligt, og sære skabninger går rundt i gaderne. Den almindelige befolkning er voldsomt bange for ”Mutanterne” som er fællesbetegnelsen for de syge vanskabte skabninger.
Tilsyneladende uden grund begynder mutanterne at angribe almindelige mennesker, og på trods af våbenforbuddet må befolkningen til at udvikle et våben som kan beskytte dem imod mutanterne. Det bliver et særlig ioniseret syregevær som kan skyde med en syre som er fuldstændig harmløs for almindelige mennesker men dødelig for mutanterne.

Vejret
Vejret i år 2059 er meget meget barsk. Der er intense somre med temperaturer på 35-40 grader i skyggen. Sommeren er lang og tør. Trods tørken, så er nedbørsmængden større. Når regnen endelig kommer er det i voldsomme skybrud hvor en hel måneds regn falder på få timer. Den voldsomme varme har fået vindstyrken til at tiltage og verdenshavene til at hæve sig. Endnu er verdens havnebyer ikke truet, men Venedig er for længst blevet oversømmet og ved de Hollandske diger står det rigtig slemt til. Oversvømmelserne kommer oftere og oftere grundet de voldsomme storme.

Månen og Mars
I år 2025 blev ISS udvidet til også at omfatte en base på Månen. Basen udviklede sig senere hen til en koloni for rige mennesker fra Jorden som gerne ville væk fra overbefolkning og kriminalitet. Omkring år 2035 blev Mars omsider koloniseret. Den store resurseknaphed på Jorden gør at koloniseringen af Jordens naboplaneter går trængt for sig, og kun de rigeste af de rigeste har råd til at flytte til et bedre liv på en anden verden.

Unionen Efter at alle lande I EU afgiver deres suverænitet til fordel for Unionen bliver landene opdelt I zoner og sektorer som hver har en lokal ledelse.
Danmark ophørte I 2028 med at være et selvstændigt land. Det sker efter en folkeafstemning d. 26. Juli hvor landet afgiver al suverænitet til Unionen. Herefter er Danmark en landsdel i Unionen. Monarkiet ophæves ved samme lejlighed.

Sektor-G
Gladsaxe hedder i år 2059 ikke længere Gladsaxe. Kommunen har stadig et kommunalt råd som styre denne del at Storbyøen Sjælland. Byrådet styrer som det altid har gjort Sektor-G med god og kærlig hånd, under ledelse af den karismatiske borgmester Christoffer Terp Nielsen. Området ligner mere eller mindre sig selv. Bagsværd sø er stadig ikke blevet renset og AB kæmper stadig for at komme tilbage i Superligaen.

Gladsaxe/Bagsværd Skole
Ligner sig selv, men er blevet væsentligt mere slidt og gammel. Skolen er en eksklusiv skole for rige og kloge børn og er kendt for at være en resursefuldt sted.

Ulovlige aktiviteter i år 2059
Overforbrug. Det er streng forbudt at bruge flere resurser en højst nødvendigt. Det er hvad enten det gælder vand, mad, tøj, varme eller strøm. Sektor-G har en afdeling for resurseoptimering som skrider ind hvis der høres rygter om nogen der overforbruger.
Cigaretter. Efter rygningens forbrydelse er det blevet strengt ulovligt at købe eller sælge cigaretter, samt naturligvis også at ryge dem.
Benzin er naturligvis strengt forbudt. Både at eje, bruge og sælge.
Forbrændingsmotor. Forbrændingsmotorerne ses som det ondeste onde, da det jo netop bl.a. var forbrændingsmotorernes skyld at Jorden blev ramt af en så voldsom forurening.

Fersk kød
Almindeligt kød eksisterer ikke længere. De sidste lovlige slagterier lukkede i 2038, og ingen landmænd må herefter holde dyr til fødevareproduktion. Alt kød I år 2059 dyrkes på særlige marker eller i væksttanke via podning fra stamceller. Denne form for kunstigt (syntetisk) kød smager dog ikke nær så godt som den ægte varer, så nogle steder findes der illegale landmænd som I alt hemmelighed holder kvæg og driver gammeldags slagterier. Det ulovlige gammeldags ægte ferske kød er meget populært hos især den ældre del af den rige befolkning.
Unge mennesker I år 2059 syntes dog at tanken om at spise dele af en andet levende væsen er direkte forkasteligt og ulækkert og sværget helt og holdent til det syntetiske kød.

Hakz-Zaws
er en hackergrupper der har eksisteret i snart 40 år. Den holder primært til på Storbyøen Sjælland. Udover hacking laver Hakz-Zaws også en masse andre kriminelle aktiviteter. Bandekriminalitet, Stoffer og salg af ulovlige resurser. F.eks. forbrændingsmotorer, fersk kød og cigaretter.

Zero Ize
er en af Sektor-Gs bedste hackere. Hans identitet er ukendt. Der findes ikke den opgave som Zero Ize ikke kan klarer, og gang på gang har han snydt myndighederne. I sommeren 2059 blev dusøren på Zero Ize endnu engang hævet. Den ligger nu på 10 mill. €.

 

 

De store firmaer på Verdensmarkedet

Gentech
Stort medicinfirma, som er et af verdens førende inden for sygdomsudrydning, samt modificering af mennesket via genmanipulering/ændring.

Holliday on Mars
En gruppe af forretningsfolk, der driver forlystelsesparker på Mars.
Ferier og forlystelser på Mars er kun noget for de ekstremt rige.

Nostravic
Et af verdens førende medicinfirmaer, der er tæt på at have gennembrud i behandlingen af mange af verdens store sygdomme.

WeSAYso
Stor Amerikansk Netkanal som er meget anerkendt og set af mange mennesker over hele verdenen. Det kan mangedoble omsætningen i et firma, hvis man får positiv omtale på WSS, og ruinere et firma, hvis det bliver omtalt negativt.

Underwaterwood (UWW)
Et nystartet firma, der på forsøgsplan arbejder med at dyrke træer under vand. Deres plan er at dyrke alle verdenshavene op til under-vandsskove, som vil tilføre verdensmarkedet enorme mængder af nyt træ, som virkelig er en stor mangelsvare.

Yagomoto
Et kæmpe Japansk firma, som har bredt sig over mange områder. Bl.a. telekommunikation, teknologi, computere, men nok vigtigst af alt: Underholdning.
Yagomoto er det firma i verden, der ejer flest forlystelsesparker og temaparker. Deriblandt Tivoli, Bakken og Bon-Bon Land.
Alle firmaets ansatte går i jakkesæt, med glat tilbagestrøget hår og solbriller.

Manus Nigra
Græsk firma, som handler med kemi og atomaffald.
Firmaet ejer en stor mængde nedlagte miner og opbevarer radioaktivt affald i de gamle mineskakter. Der går dog rygter om, at det ikke er det eneste der opbevares i de gamle miner…

Glasshause
Tysk firma, som producerer huse og byggematerialer ud af superstærkt glas.
Det er ikke kun almindelige huse som Glasshause tilbyder, men også kæmpestore koncernbygninger. For tiden opfører Glasshause nogle 1,5 km høje glaspyramider i Japan, som når de står færdige, kan indeholde en hel by hver.

Met.com
Stort amerikansk firma, som handler med jern og metal. Mest via Nettet. De har opkøbere i alle byer, og naturligvis også i Sektor-G
Met.com køber produktionsrester fra virksomheder, der producerer varer i jern og metal. Herefter smeltes det om til nye jernbarrer.

Moonwalk Majestic
Et nyt stort firma, som sælger ejerlejligheder på de nybyggede månebaser. Disse lejligheder er meget populære blandt jordens rige overklasse.

Weeatu
Et stort firma fra Fjernøsten specialiseret i at genbruge afdøde mennesker som fødevare. Weeatu har svært ved at slå igennem i Vesten.

Bubbeldome Inc.
Et firma som i årevis har lavede forsøg med at bygge plastik kupler over verdens storbyer for at beskytte dem imod syreregn og dårligt vejr. Indtil nu har firmaet ikke haft den store succes og firmaets chef Canotbe Wanttobe har længe været under stort pres for at fremvise resultater. Firmaet indkøber for tiden store mængder af plastik, hvilket har gjort at prisen på plastik er steget voldsomt her på det sidste.

Skodtøj A/S
Dette er et relativt ny skandinavisk firma, som producere tøj ud af filtrene fra gamle cigaretskodder.
Deres tøj har vist sig vældig populært, og en god konstant fremgang er at spore i dette firma.

Euro kabelskrot
Europæisk firma, med beliggenhed på Sydlolland hvor den genbruger kobber, jern og gummi fra kabler. Har mange år bag sig, og en lang tradition for forskellige ulovligheder.

Darkwood Inc.
Verdens største producent af genbrugstræmøbler. Firmaet indkøber gammelt træ og bygger nye møbler af det.

Isayso
Et stort Amerikansk elektronik firma, der genbruger en masse elektronikaffald til nye computere. Ejes af Nobert Gates d. III. (Bill Gates barnebarn)
Producerer en masse computerspil og andet elektronisk udstyr til børn.

7 Star Minerals
Et stort multi-globalt firma, som driver AI automatiseret minedrift i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Firmaet er et af de eneste i hele solsystemet som kan tilbyde ægte originale resurser i form af jern og metalmalm. Til gengæld et det en bekostelig omgang at hente mineraler og metaller fra asteroiderne.

 

 

Overforbruget

I sommeren 2016
er verden ramt af krig, nød og elendighed.
Det har gjort at olieprrisen er steget til 200$ pr. tønde.
Verdensmarkedet går amok. Overalt i den vestlige verden ses demonstrationer og strejker.
Befolkningen kræve lavere oliepriser, koste hvad det koste vil.
I slutningen af 2016 kommer der også større tilslutning til den kontroversielle teori om at de globale temperaturstigninger ikke skyldes forøget CO2 i atmosfæren, men reguleres af den kosmiske stråling og svingninger i solvinden. Efterfølgende forsvinder den store CO2 forskrækkelse gradvis.

OPEC
(De olieproducerende lande) holder krisemøde, hvor det besluttes, at åbne fuldt op for hanerne og forøge olieproduktionen. En norsk forskergruppes undersøgelser fastslår desuden at ca. 25% af verdens kendte oliereserer ligger under Nordpolen. Det er nok til at forsyne verdenen i 300 år.

I efteråret 2017
flyder olien som aldrig før. Særlige højteknologiske boreskibe pumper olie op fra Nordpolen. Prisen på råolie falder til 20$ pr. tønde og verdensmarked opnår en økonomisk opblomstring, som får selv de mest ekstreme miljøforkæmpere til at forstumme.
Den billige olieenergi, medfører at vindmøller mv. skrottes i stor stil.

Det store energichok
I november ’45 bliver olieselskaberne og hele verdenen ramt af chock. Oliefelterne ved Nordpolen er løbet tør. I stedet for olie, pumpes en ubrugelig klæbrig substans op, som forskerne under deres første undersøgelser havde antaget var olie. Senere samme måned udtømmes også oliefelter i den Mexikanske Golf og i Mellemøsten. At udtømningen sker så pludseligt og så synkront bringer en masse paranoide dommedagsprædikanter på banen, som fanatisk og ildevarslende spår verdenens snarlige undergang.

På få uger stiger olieprisen til over 1.000$ pr. tønde råolie. Hele verdensmarked lammes, uroligheder og krige bryder ud og ved årsskiftet ’48 må verdenen modvilligt acceptere, at det er slut med de fossile brændstoffer. Gode råd er dyre, RIGTIG dyre, og rundt omkring begynder forskerne at finde de gamle planer for vedvarende energikilder frem igen.
De planer, som blev skrottet i efteråret 2016

Tidslinje
2016 Teorierne om klimaforandringer pga. CO2 skrottes.
2017 Olien flyder som aldrig før. Udvinden af olie fra Nordpolen.
2018 Den billige olieenergi, medfører at vindmøller mv. skrottes i stor stil.
2019 Virgin-airlines bygger et rumhotel af oppustelige moduler i kredsløb om Jorden
Åbningen af rumhotellet vækker stort sensation i alverdens medier.

2020 Totalt rygeforbud. Rygning kriminaliseres.
2020 USA og EU starter et storstilet rumprogram, med det formål at påbegynde en kolonisering af Månen og Mars. Samt omfattende minedrift. (Inden for 20 år)

2022 Oprettelsen af NBC-styrken, som udelukkende tager sig at Netkriminalitet.
2023 Københavns Rådhus flyttes til Ørestad.
2024 Syntestisk kød (dvs. dyrket kød) begynder at slå igennem som populært alternativ til klassisk kød.
2025 Kolonisering af månen. Den første base på månen grundlægges.
2028 Danmark afgiver al suverænitet til Unionen og ophører med at være et selvstændigt land, men bliver en landsdel i Unionen.
Monarkiet ophæves ved samme lejlighed.
2030 Total våbenforbud. Alle konventilnelle våben skrottes.

2032 Billig energi har medført stor befolkningsvækst og ekstrem overforbrug.
2020-50 Henover årtierne bliver vejret ekstremt. Kraftige oversvømmelser, tørker, og diverse landeplager bliver dagligdag overalt. Klimaet vender op og ned på alt plante og dyreliv. I Kalundborg gror nu palmer, og ”Costa Kalundborg” åbner i 2034

2033 Dronning Magrethe d. II dør. Kongehuset har dog ingen real magt, da monarkiet 5 år tidligere er blevet ophævet, så Kong Frederik beslutter at bygge Amalienborg om til en middelalderlig forlystelsespark for børn og barnlige sjæle.

2035 Kolonisering af Mars
2038 Forbud imod fersk kød. Alt kød der produceres herefter er syntetisk. (dyrket)
2040 Hele Sjælland er nu blevet bebygget og er én stor sammenhængende by.
Der begynder at være stor mangel på natur-resurser.

2045 Det store energichok
2045 Grundet stor mangel på benzin, disel og gas bliver almindelige biler bandlyst, og forbrændingesmotoren ulovliggjort. Herefter er kun el-biler tillad.
2048 De sidste naturlige resurser bliver opbrugt.
2049 Omfattende brug af atomkraft.
2049-59 Befolkningen begynder at samle skrald og affald og genbruger i stor stil.
2050 Oktober orkanen Enubis rammer Danmark. Værste uvejr nogensinde. 1.000.000 mennesker dør, og hele nordeupa sættes i untagelsestilstand i 1 år.
2051 Mutanterne opdages for første gang.
2055 Oftere og oftere problemer med mutant-angreb. Syre-guns udvikles.
2059 Juni måned: Nutiden.